Årsagen til, at din skade aldrig går væk

Finn Nystrup, personlig træner og kostvejleder

Er du i gang med et træningsprogram? Er du i gang med at tabe dig? Læs programmet. Hvis bare ét af følgende udtryk: ”Sprint”, ”Giv dig 100 %” eller ”No Pain, No Gain”, kan findes i programmet, bør du krølle det sammen, og smide det ud med det samme. Måske bør du endda brænde det, så du undgår, at en anden uskyldig sjæl finder programmet, og ved et uheld kommer til at ødelægge sit liv.

Forklaringen er simpel. Alle forstår det, når de hører det. Det ligger dybt i menneskets natur, at vi skal spare på kræfterne. Hvis vi kan få det samme udbytte på den halve tid, eller ved brug af færre ressourcer, så gør vi det selvfølgelig. Derfor tjener vi også ofte flere penge i træner-branchen, hvis vi formår at bilde vores klienter ind, at vi kan give dem sixpack eller en god løbeform på den halve tid af hvad de andre trænere kan. Problemet er bare, at det bliver på din bekostning. Ikke på din træners. For han tjener sine penge nu, og om 30-40 år, når du begynder at mærke konsekvenserne af din træners løgne, så kan han ikke på nogen måde stilles til rådighed længere. Den perfekte forretningsmodel.

Sandheden er simpel. For det første er vi mennesker ikke skabt til at sprinte. Der findes ikke noget spiseværdigt byttedyr, som ikke snildt kan løbe hurtigere end et menneske. Og ikke engang Usain Bolt kan indhente en gazelle. Menneskets styrke er og bliver den lange distance. Det hænger også sammen med menneskets unikke evne til at forfølge noget vi ikke kan se, og som kun få andre dyrearter er i stand til. Vores krop er bygget til at bevæge os i middelhøj hastighed i mange timer og eventuelt dage. For det andet lever vi længere i dag, end vi nogensinde har gjort før. Men knæene har kun et vist antal kilometer i sig, og kan kun tage en vis mængde belastning over et helt liv, før de siger stop.

Det vigtigste du kan lære dig selv, når det kommer til fysisk aktivitet er, at træning tager tid. Det der typisk sker for folk er, at deres muskler nemt følger med (det samme gør kondien), hvorved sener, led og knogler har sværere ved at følge med. Derfor oplever mange mennesker følgende handlingsforløb:

  1. Du begynder at træne eksplosivt uden den store forberedelse.

  2. Træningen kan hurtigt og tydeligt ses på kroppen, og din kondi bliver hurtigt forbedret. Det er tilfredsstillende og du sætter derfor belastningen endnu mere op, fordi du efterhånden bliver afhængig af følelsen af hård, fysisk aktivitet.

  3. Efter nogle få måneders træning oplever du, at muskler og kondi forbedres særligt hurtigt. Det samme gælder for udseendet. Hvis du giver op, stopper hændelsesforløbet her. Hvis du fortsætter, sker følgende:

  4. Du begynder at mærke ømhed i led (ved overkropstræning ofte skuldre, albuer eller håndled, ved løbetræning ofte knæ, lyske eller akillessener).

  5. Du fortsætter med træningen. Flere uger efter bliver smerten uudholdelig, og du går enten til lægen eller til en fysioterapeut.

  6. Lægen fortæller dig, at du skal holde pause med træningen. Fysioterapeuten masserer dig og giver dig ikke en holdbar forklaring på dit problem, og siger at du skal holde en pause. Han giver dig desuden et støttebind til 400 kroner.

  7. Du holder en pause på nogle måneder.

  8. Efter noget tid går smerten væk, og du får motivationen tilbage. Du har også taget på igen, hvilket stresser dig.

  9. Du begynder at træne igen med samme intensitet, som da du sluttede med træningen.

  10. Efter noget tid kommer smerten tilbage.

Og sådan fortsætter det i én uendelighed. Du bliver aldrig fri for skaden før du beslutter dig for at sætte farten ned, væbne dig med tålmodighed, og lægge dit ego væk for en stund. Du har hele resten af dit liv til at komme i god form. Du skal stille dig selv følgende spørgsmål: Hvorfor vil jeg gerne løbe et maraton (eksempelvis)? Er det for at kunne lægge et billede op på instagram? Er det fordi du gerne vil bekræfte dig selv i, at du stadig kan yde noget fysisk, selvom du er kommet lidt op i årene? Eller er det fordi du rent faktisk NYDER at løbe et maraton? Svaret på spørgsmålet kender du kun selv. Men jeg vil alligevel give dig 3 råd til hvordan du kommer af med din skade, når først smerten er begyndt.

1. Fortsæt med at træne
 Din læge og din fysioterapeut vil fortælle dig, at du skal holde pause fra din træning. Det skal du ikke. Du skal skrue betydeligt ned for intensiteten dog. Jeg råder som regel mine klienter til at skrue ned til halv intensitet (halv hastighed, distance eller vægt) og fortsætte i samme træningsmønster, blot med en mindre belastning. Årsagen er, at din krop vil reparere sig selv, hvis blot du sørger for at give de belastede områder godt med ilt. Kroppen er ikke kompliceret.

2. Slap af – også når skaden er væk.
Når smerten er forsvundet, skal du ikke gå tilbage til din gamle træningsintensitet. Du bør arbejde dig langsomt tilbage til dit gamle niveau. En god tommelfingerregel er, at det bør tage 4 gange så lang tid at komme tilbage til fuld intensitet, som længden af den periode, du havde smerter. Ergo, hvis du har været nede i tempo i en uge, skal det tage mindst en måneds gradvis stigende intensitet før du er tilbage på toppen.

3. Lad være med at få skaden igen.
Så snart smerten er væk, rammes mange mennesker af en eufori over at være blevet skadesfri. Herefter begynder de at løbe igen og øge deres tempo og intensitet lige så hurtigt, som sidste gang. Man skal ikke være raketforsker for at regne ud, at det er dumt. Og alligevel ser vi det hele tiden inden for træning og kostvejledning. Hvis dit knæ ikke kunne holde til udviklingen i din træning sidste gang, så kan den det nok heller ikke anden gang. Når du er tilbage på dit gamle niveau, bør du derfor holde dig på niveauet dobbelt så lang tid som sidste gang, før du øger intensiteten af din træning. Mærker du det mindste smerte, skruer du med det samme ned i intensitet.